Nyheder

I nogen tid har jeg samarbejdet med fantastiske Søren Magnussen, på projektet "Frirum i psykiatrien". Projektet er søsat af Søren for flere år siden. Han samarbejder også med en masse andre skønne kreative folk, bla. en der er god til at samle mad i naturen, en musiker mf. Søren vil i samarbejde med alle os, skabe et frirum for de mennsker der er indlagt på den lukkede.

Et frirum der bla. tager udgangspunkt i naturen. 


Her ser I et 4 meter langt banner, jeg netop har lavet til dem. Det hænger i deres have. Jeg laver også masser af små og store motiver og video de bruger indendørs. Nogle motiver kan patienterne selv vælge og tage med ind på deres værelser. 


Jeg er af hele hjertet glad for at deltage i projektet. At give de indlagte adgang til noget natur, skønhed og sanselighed - i en tid i deres liv hvor det måske ellers kan være rigtig svært at se og mærke disse ting. Vores samarbejde skal fortsætte længe endnu, og vi håber at inspirere andre i psykiatrien til at få mere kunst og natur ind bag murene og over hegnet. 


Projeketet er et samarbejde med SIND Landsforeningen for Psykisk Sundhed og Naturstyrrelsen. 


Materialer: håndmalede akvareller og lidt bearbejdtning i Photoshop. Så en kombiantion af klassisk og digitalt maleri.